Husbeskrivelse
Kun 400 m fra vandet i veletableret sommerhusområde i Spodsbjerg finder du dette velindrettede sommerhus med udsigt til Langelandsbæltet fra stuen og 1.sal. Havnen og dagligvareindkøb ligger i gåafstand. Max. 2 hunde må medbringes.
Her kan I slappe af og hygge jer med gåture, cykelture eller udflugter eller nyde fred, ro og fuglefløjt på terrassen. Rådyr, fasaner og harer går omkring i området. Badestrand med blot flag. Mulighed for at leje båd ved Lystbådehavnen. Her er også en fin legeplads samt grill- og isbar.
Huset har dobbelt carport og redskabsrum samt fiskevask bag carporten. Stor græsplæne med mulighed for diverse aktiviteter.
Indrettet med veludstyret køkken i åben forbindelse med stuen. 1 sovevær. i stueplan, badevær. med brus og gulvvarme. Depotrum med vaskemaskine.
Entre med gulvvarme. TV og fiberforb.
Trappe i stuen fører til 2 værelser på 1.sal. Det ene med altan med udsigt til søen og Langelandsbæltet. Det andet har udsigt til skoven, som danner læ for vestenvinden.
Fra stuen er adgang til delvis overdækket terrasse med grill. I stuen er diverse spil, som man kan hygge sig med.
Vi lægger vægt på, at huset modtages rengjort og forventer, at det afleveres i samme stand. Rengøring kan bestilles.
Langeland er nu en del af Geopark Sydfyn. Vi har mange spisesteder, gallerier og loppemarkeder. Rudkøbing ligger ca. 8,5 km. fra huset og er en hyggelig by med mange specialforretninger og små hyggelige gader. Fra Rudkøbing går der færge til Strynø og Ærø. Strynø kan udforskes på gåben el. cykel og på Ærø holder der gratis bus ved færgen, som kører hele øen rundt på 1 time og ellers kan man stige af og på efter interesse.
På Langeland kan Koldkrigsmuseet og det lille søfartsmuseum på havnen ved Bagenkop anbefales og mod nord er Medicinhaverne ved Tranekær Slot. På Nordskolen i Snøde er der mulighed for bowling og fredag og lørdag aften i sommerferien er der musik på havnen i Lohals.
Langeland byder på masser af skøn natur, gode badestrande og mulighed for at fiske. I klart vejr er der fantastisk udsigt til stjernehimmel.
Det behøver ikke at koste en bondegård at holde ferie på Langeland og vi garanterer, at du kommer afslappet hjem fra ferie.
I huset ligger en bog med vandreruter, som Stivennerne på Langeland har lavet. Her er anvisning på P-plads, toilet og afstand, så man kan variere efter lyst og kræfter.
Generelt:
• Husareal er 86 m2 • Plads til 6 personer • Bygget i 1973 • Moderniseret i 1990 • 1125 m2 grund • 1 toilet • 3 soveværelser • (2 x dobbeltsenge,2 x enkeltsenge) • Rygning ikke tilladt indendørs • Husdyr tilladt Vandudsigt inde fra huset
Wellness:
Gulvvarme badeværelse
Multimedier:
Gratis internet, Trådløst internet (WiFi), TV, Parabol, Kabel-TV, Dansk DR1, Dansk TV2, Andre danske TV-kanaler, Norske TV-kanaler, Svenske TV-kanaler, Tyske TV-kanaler, Hollandske TV-kanaler, CD-afspiller, Radio
Udstyr til børn:
Gynge
Andre aktiviteter:
Spil/legetøj til indendørs brug, Spil/legetøj til udendørs brug, Badmintonketsjere
Udendørs faciliteter:
Terrasse, dækket, Terrasse, Altan, Havemøbler, Liggestol, Parasol, Havegrill kul, Tørrestativ, Fiskerenseplads, Privat parkering, Carport
Hvidevarer:
Opvaskemaskine, Vaskemaskine, Køleskab, Elkomfur, Emhætte, Mikrobølgeovn, Fryser, Elkedel, Kaffemaskine, Brødrister, Støvsuger
Sikkerhedsudstyr:
Førstehjælpstaske, Røgalarm
Opvarmning/Afkøling:
Helårsisoleret, Brændeovn, Oliefyr